NYHEDER 2016

 

 

Uge 51

 

H&E har haft et godt og travlt år med mange spændende projekter. Vi takker alle vores kunder og samarbejdspartnere for et godt år og ser frem til et fortsat godt samarbejde i 2017. Glædelig jul og godt nytår!

 

 

 

Uge 50

 

I denne uge tiltrådte Martin Bodilsen som ny konstruktør i vores team. Martin kommer fra en stilling hos Skala Arkitekter. Vi byder Martin velkommen og ser frem til et godt samarbejde. 

 

 

Ny medarbejder - Martin Bodilsen Konstruktør MAK

 

 

 

Uge 48 

 

Der er fuld aktivitet på tegnestuen. Lige nu fylder boligprojekterne meget. 

 

Udbudsmaterialet på 12 boliger på Katrinebjergvej i Aarhus N er sendt afsted. Boligerne udføres på toppen af to eksisterende boligblokke. Projektet udbydes i hovedentreprise, og der er licitation torsdag den 1. december. 

 

På Roskildevej er 10 nye lejligheder i afslutningsfasen, og de første beboere flytter ind 15. januar 2017. Alle boligerne er på forhånd udlejet. 

 

Karréen beliggende på Århusgade, Vardegade, Vordingborggade og Strandboulevarden, København Ø, tilføres ligeledes taglejligheder. Hovedprojekteringen pågår, og udbudsmaterialet sendes ud i starten af det nye år. 

 

I Klampenborg på Dyrehavevej udføres en anden opgradering af lejeboliger. I første omgang udskiftes de mange vinduer på den bevaringsværdige ejendom fra starten af 1900-tallet. 

 

 

 

Taglejligheder på Katrinebjerg - visualisering fra skitseringsfasen

 

 

 

Kviste på Roskildevej

 

 

 

Bevaringsværdig ejendom på Dyrehavevej

 

 

 

Uge 47 

 

Den Gyldne Grundtvig 2016, med H&E som hovedsponsor, blev i denne uge uddelt til Jacob Mchangama på Odder Højskole. Jacob gav i sin takketale et tankevækkende og inspirerende rids af ytringsfrihedens historie i Danmark. Velfortjent tillykke herfra. Prisoverrækkelsen er beskrevet i flere medier.

 

Læs her artiklerne fra Jyllandsposten og Odder Højskole. 

 

 

Jacob Mchangama modtager Den Gyldne Grundtvig

 

 

 

Uge 46

 

Igen i år er H&E sponsor på Odder Højskoles kulturpris Den Gyldne Grundtvig, som uddeles for en særlig indsats for den danske højskolebevægelse eller til den folkelige oplysningstradition og kultur, som højskolen udspringer af. 


Den Gyldne Grundtvig 2016 tildeles debattør og jurist Jacob Mchangama, direktør i Justitia, som i højskolens ånd formår at styrke respekten for grundlæggende retsstatsprincipper og frihedsrettigheder. Prisen overrækkes onsdag den 23. november kl. 19:30 på Odder Højskole. 


Et stort tillykke til Jacob Mchangama. 


Se mere på højskolen hjemmeside

 

 

Uge 44

 

 

Den indledende etape på etableringen af den nye bydel Nye er sat i gang. Etapen består af 36 række- og klyngehuse tegnet af H&E / Loop samt tre af landets førende tegnestuer. Bydelen Nye vokser op kun otte kilometer nord for Aarhus C og med kobling via letbanen. Boligerne er sat til salg, forundersøgelserne er indledt og snart går byggeriet i gang. Læs de seneste artikler fra medierne via vores links. 

 

 

Building Supply og Byggeri.  

 

Besøg i øvrigt www.nye.dk for generel information. 

 

 

Vores meget vellidte kontorhund Leia er også kommet i de trykte medier. Se de søde fotos og læs artiklen fra Vi med hund

 

 

Længehuse, Nye

 

 

 

Uge 40

 

Vi har travlt med mange spændende opgaver og har flere på vej. Derfor søger vi en bygningskonstruktør til at indgå i vores team. Læs stillingsopslaget via linket her. www.danskeark/Jobinfo

 

Boligområdet Bøgebjerg ved Ebeltoft fejrer 10 år, og vi kan med glæde konstatere, at det, som samlet helhed, er blevet en velfungerende bebyggelse, som står i harmoni med områdets enestående natur. H&E tegnede de i alt 67 boliger som en varieret bebyggelse bestående af villaer og lejligheder med udsigt over Ebeltoft Vig.    


H&E tegner nye lejligheder på taget af to boligblokke på Katrinebjergvej i Aarhus C. Projekteringen er fremskreden, og projektet udbydes i hovedentreprise i november måned. 


På Roskildevej, Frederiksbjerg, arbejdes på højtryk med færdiggørelsen af 11 nye taglejligheder under nyetableret tag på en ejendom fra 1930'erne. Lejlighederne udlejes pr. 1. december af en privat pensionskasse, og der holdes Åbent Hus arrangementer i oktober og november. 

 

For Region Midtjylland etableres tilbygning, ombygning og renovering af Psykiatrien Viborg. Der etableres en tilbygning i 8 etager, ombygning af afsnittene samt betonrenovering af altangangene. Vi har løbende ombygget for psykiatrien og har særligt fokus på bearbejdning af dagslys, belysning, farver og udsmykning. 


Snart er skolernes efterårsferie over os. Enkelte fra H&E tager ud i ferielandet og tanker energi op, mens langt de fleste vil være at træffe på tegnestuen. 


 

Bøgebjerg i morgensol

 

 

 

Katrinebjergvej klar til etablering af en ny etage på taget

 

 

 

Nye lejligheder på Frederiksberg

 

 

 

Psykiatrien Viborg

 

 

Der arbejders på højtryk

 

 

 

 

 

 

 

Uge 39

 

Vi har travlt på tegnestuen og har for nyligt sagt velkommen til arkitekt Anne Sofie Elmer Jespersen. Tidligere har Anne Sofie været ansat som studiemedarbejder hos os, og vi ser frem til et fortsat godt samarbejde.

 

Grundet de mange spændende opgaver søger vi desuden en kompetent bygningskonstruktør til vores team.  Se stillingsopslaget på Danske Ark.  

 

www.danskeark.dk/Jobinfo

 

 

 

Ny medarbejder - Anne Sofie Elmer Jespersen

 

 

 

Uge 37

 

For en privat pensionskasse har vi aktuelt flere fremskredne projekter. P.t. pågår hovedprojekteringen af vores 13 tagboliger på Århusgade (Kbh Ø) samt 12 tagboliger på Katrinebjerg (Aarhus C). På Roskildevej (Frederiksberg) står 10 lejligheder klar til indflytning til december.  


Et nyt dagcenter med administration samt i alt 36 boliger for Fjordvangen Plejecenter er under opførelse. Der tilbygges en helt ny boligenhed, mens de øvrige boliger renoveres. Ved afslutning vil alle pleje- og ældreboligerne leve op til nutidige krav. 


I Rønde står vi nu klar til 1. spadestik på udvidelsen af Rønde Idrætscenter og Viden Djurs. Vi ser frem til at følge byggeriet frem til indflytning.