Bæredygtige tagboliger
Læs med om de 36 svanemærkede boliger i Dagens Byggeri samt pressemeddelelse fra P+. Klik for link.
Vi har i denne uge haft fornøjelse af at have Oscar Hedelund Buch fra Hornslet Skole i praktik. Oscar er, med stort engagement og godt humør, sprunget lige ud i udfordringerne og har fået snuset til, hvad arkitektfaget er for en størrelse. På få dage har han udarbejdet et rigtig fint, målfast skitseprojekt på et fiktivt sommerhus for vindsurfere i Hvide Sande. Rigtig godt gået af Oscar.
I træ fra inderst til yderst opføres en ny motionsbygning til Regionspsykiatrien Randers. Den bærende konstruktion samt beklædning både ind- og udvendigt udføres i FSC-certificeret træ. Ved at bygge i træ sparer vi store mængder af CO2 samtidig med, at vi får et robust hus med et minimalistisk og naturligt udtryk. Dermed går bæredygtighed, æstetik og funktionalitet op i en højere enhed. Klik og se visualisering af projektet.
Vi har i dag fået en ny studiemedhjælper, Oliver Arndal Jensen, som skal give en hånd med i vores arkitektafdeling. Til dagligt studerer Oliver på Arkitektskolen Aarhus, hvor han er uddannet bachelor og nu læser kandidat i Byens Arkitektur. Vi ønsker Oliver et varmt velkommen.
Vi søger dygtige konstruktørpraktikanter til foråret 2022. Hos H&E sætter vi stor pris på vores praktikanter, og de bliver hurtigt en integreret del af teamet. Det er en dyd for os at sende de studerende videre med en stor mængde ny viden i bagagen. Klik og læs mere.
Joakim Lindskov har bestået uddannelsen som ’DGNB-konsulent i nye bygninger’ som et supplement til den tidligere gennemførte uddannelse i ’DGNB for bygninger i drift’. Sammen med det øvrige bæredygtighedsteam er Joakim nu kvalificeret til at foretage certificering efter den internationalt anerkendte certificeringsordning for bæredygtigt byggeri.
Vi har været en fredag ude af huset på studietur i vores ’baghave’ på Aarhus Ø. Det blev en dag fyldt med faglige iagttagelser og diskussioner. En stor tak til Henrik Krei fra Luplau Poulsen for fremvisning af Kanal- & Havnehusene. Klik og se flere billeder fra en inspirerende dag.
Vores bæredygtighedsteam har deltaget i DGNB-Konsulentuddannelsen i nye bygninger, og eksamenspapirerne er nu i hus. Med uddannelsen er vi endnu bedre rustet til rådgivning i bæredygtigt byggeri, og vi er klar til at udføre DGNB-certificering. Vores konsulenter har tidligere gennemført uddannelsen DGNB for bygninger i drift og har dermed også kompetencer i certificering af eksisterende bygninger.
Det er med stor glæde, at vi i denne uge har budt arkitekt Anne Staun Christiansen velkommen. Hun er et velkendt ansigt på tegnestuen, da under sin uddannelse har været studiemedarbejder hos H&E. Anne er uddannet cand.arch. på Arkitektskolen Aarhus med speciale i arkitektonisk kulturarv. Tag godt imod hende ... igen.
Det går stærkt på byggepladsen i Dalhusene, hvor 36 svanemærkede tagboliger bliver opført på i alt 11 etageejendomme. Taget på i alt 5 ejendomme er nu lukket af, og dermed kan vi fejre, at etape 1 er afsluttet. I denne uge fik endnu en række beboere overdraget nøglerne til deres nye bolig. Klik og lad os tage dig med på rejse tilbage i byggeprocessen fra tørreloft til tagbolig.
Vi har gennem de seneste år udført bæredygtige lejlighedsmoderniseringer. Vi anvender kun miljøvenlige og certificerede materialer, der forbedrer miljøtiltag i produktionen, livet i boligen og materialernes potentiale for recirkulering i fremtiden. Klik og læs mere.
Rikke Ullersted fra The Upcycl har været forbi og give os et inspirerende oplæg om, hvordan vi sammen kan bringe restmaterialer op i værdikæden igen. Via vores medlemskab kan vi tilvejebringe partnerskaber for handling (FN’s mål nr. 17) og dermed sikre et ansvarligt forbrug (FN’s mål nr. 12). Hvor er det forfriskende med en passioneret ildsjæl som Rikke!
Længehusene, Jordskokkevænget 15-45 i Nye, modtager Aarhus Kommunes Arkitekturpris for godt og smukt nybyggeri. Boligerne udgør en del af 1. etape af den nye by, Nye, der bygger på miljømæssig, social og arkitektonisk bæredygtighed. Boligerne er blevet til i et tæt samarbejde mellem Tækker, LOOP Architects og Hune og Elkjær.
Vi tænker de naturmæssige kvaliteter ind i boligernes udearealer. En investering i bæredygtighed og biodiversitet gør en forskel for både naturen, beboerne og ejendommen. Det er en win-win-situation! Klik for artikel fra P+, Pensionskassen for Akademikere, hvor Niels Christian Nielsen uddyber.
Traditionen tro er H&E hovedsponsor på Odder Højskoles kulturpris Den gyldne Grundtvig. Årets prismodtager er foreningen Sabaah, der med udgangspunkt i fællesskabet arbejder på at forbedre forholdene for LGBT+ personer med minoritets baggrund. Med foreningens tilgang til identitet giver de mod til at være den man er, hvilket er helt i tråd med højskoleånden. Klik og find relevante links.
Denne seje 9-klasses elev, Alberte Hoff, har taget turen hele vejen fra Bogø, for i denne uge at gennemgå et praktikforløb hos os. Med sig hjem i bagagen tager hun et skitseforslag til et fiktivt kollektiv. Alberte har arbejdet med analysediagrammer, registrering af byggegrund, skitsering og indretning. Det hele er mundet ud i nogle fine målfaste håndtegninger. Det har været en fornøjelse at introducere hende til arkitektfaget. Virkelig godt gået af Alberte.
Vi har været på fælles tur til Naturkraft. Det var skønt at se den velfungerende oplevelsespark i brug. Efter det faglige program med rundvisning af driftschef Jørgen Møller fandt vi legebarnet frem og prøvede kræfter med både natur og lattermuskler. En forfriskende oplevelse hele vejen igennem. Klik på billedet og kom med os på tur via et slideshow med skønne øjeblikke fra dagen.
Vi haft besøg af Per Thomas Dahl fra CLT Denmark for at øge vores viden om krydslamineret træ. Fordelene ved brugen af CLT i bærende konstruktioner er mange, ikke mindst på klimavægtskålen. Der er stor gevinst i CO2 regnskabet ved udskiftning af det miljøtunge beton med træ. Klik ind på nyheden og find links til mere viden.
Til vores nye Svanemærkede tagboliger i Vanløse integreres redekasser til mursejlere for at sikre den truede dyrearts fortsatte eksistens. Mursejlerne blev registreret før byggestart i den eksisterende ejendoms mure og nicher. Da der er mangel på redepladser, blev der opsat midlertidige redekasser som erstatning under byggeriet af den nye tagetage. I de nye gavle indmures redekasser, og en særlig mursten med flyvehul skaber adgangsvej for den lille fugl. Det er første gang i Danmark, at man på den måde sikrer mursejlerne i forbindelse med byggeri. Vi håber, at både fugle og mennesker bliver glade for deres nye boliger.